Der er store forskelle på at bo til leje i en almen boligforening og hos en privat udlejer:
Først og fremmest er det i de almene boligforeninger beboerne i en enkelte afdeling, der bestemmer driften. Det betyder, at du som beboer har mulighed for at få indflydelse på alt fra regler om f.eks. husdyr til større investeringer som f.eks. anlæg af en fælles legeplads eller udskiftning af døre og vinduer.
En anden store forskel er, at ingen må tjene på huslejen i en almen boligforening. Det betyder, at alt det, du betaler i husleje, går til den fælles kasse, som du og dine naboer i afdelingen betaler jeres udgifter med. Hvis din husleje stiger, er det derfor aldrig, fordi en udlejer vil have et større overskud - men hvis I i afdelingen f.eks. har besluttet, at alle fliserne på jeres fællesarealer skal skiftes, vil det sandsynligvis betyde, at du skal betale mere i husleje.