Når vi om et øjeblik svinger forhammeren for første gang, starter vi totalrenoveringen af et kollegie, der gennem en menneskealder var rammerne for de sygeplejerskestuderendes liv og faglige udvikling.
Dét har haft stor betydning for de valg, vi har truffet.
Når vi i dag starter totalrenoveringen, gør vi det således med respekt for både fremtid og fortid. Det er ingen hemmelighed, at fremtidens krav til de fysiske rammer har ændret sig væsentligt siden, det oprindelige kollegie slog dørene op. Derfor vil det nye kollegie også blive indrettet med helt andre ”moderne fornødenheder” - som f.eks. større værelser, eget køkken og eget bad. Og så skal vi måske også lige tilføje, at der ikke vil være regler for, om kommende beboere må have ”herrebesøg” på værelserne ...
Men sådan har det ikke altid været. Da kollegiet slog dørene på i 1937, var alle de unge sygeplejestuderende ugifte kvinder, som under deres uddannelse også boede på de lokale sygehuse. Sådan var det frem til 1958, hvor Den Sønderjyske Sygeplejeskole - under ledelse af forstanderinde Edith Rønn - blev etableret i Sønderborg. På Den Sønderjyske Sygeplejeskole blev alle elever fra de syv sønderjyske sygehuse samlet i Sønderborg – og sammen med eleverne fra Sergentskolen fik Sygeplejeskolen stor betydning for ikke bare kendskabet til Sønderborg som uddannelses by – men også i høj grad for Sønderborgs kulturelle identitet. Derfor var det også et betydeligt chok, der langt overgik det reelle tab af arbejds- og studiepladser, da sygeplejerskeuddannelsen i 2017 blev flyttet til Aabenraa.
Siden tabet af sygeplejerskeuddannelsen har Sønderborg langsomt – men sikkert – igen fundet sine ben som hjem for stadig flere, attraktive uddannelser. Og dermed er der igen brug for kollegieværelserne på det gamle sygeplejekollegium. Gennem hele planlægningen har det været afgørende for os at genskabe den følelse af HJEM, som mange af de tidligere beboere har givet udtrykt for, var til stede her. Derfor har vi lagt vægt på at skabe fællesområder og fællesfaciliteter, der netop kan skabe rammerne for et fællesSKAB og et fælles LIV for de studerende.
Kun på den måde kan vi videreføre arven, sende tak og ære til Edith Rønn og de mange andre ildsjæle, som med deres dedikation og store pionerarbejde skabte fundamentet for Sønderborgs stolte tradition for et levende og mangfoldigt studiemiljø.