Tilbage til hovedmenu Tilbage til footer

Job hos B42

Er du vores nye Økonomichef?

Boligforeningen B42 søger en kvalificeret økonomichef med tiltrædelse efter aftale. Vores nuværende økonomichef gennem mange år har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en, der kan tage B42s økonomifunktion videre ind i en optimering af hele B42s forretning.

Om jobbet
Vores økonomifunktion er et mindre team af dedikerede medarbejdere. Du vil opleve en inspirerende og varieret arbejdsdag i et miljø præget af hastig udvikling, hvor du vil være med til at implementere og forme forandringer. Du bliver leder af vores økonomiafdeling, og du refererer direkte til vores direktør. 

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Sikre løbende kontrol, afstemning og rapportering inden gængse regnskabsmæssige poster, såsom omkostninger, husleje, debitorer, kreditorer, moms mv.
  • Bidrage til virksomhedens strategi gennem budgettering, udarbejdelse af månedsrapporter, afdelingsopfølgninger mv.
  • Opbygge og optimere selskabets systemer og rapporteringsværktøjer
  • Før tilsyn med og være ansvarlig for sædvanlige driftsopgaver som budgetter, regnskaber, intern revision, byggeregnskaber, debitor og kreditorstyring, afstemning og betalinger, udarbejdelse af forbrugsregnskaber og flytteopgørelser

Om dig
Vi forestiller os, at du har relevant økonomisk uddannelse og minimum 3 års erfaring med arbejde inden for økonomi, som fx revisor, controller eller regnskabsmedarbejder. Det er vigtigt, at du har solidt kendskab til Årsregnskabsloven – og gerne fra et alment boligselskab. Derudover forventer vi, at:

  • Du er mester i Excel og stortrives med at fordybe dig i regnearkene, ligesom du trives i at opbygge tillidsfulde relationer med kollegaer.
  • Du har lyst til at træde ind i et nyt job, hvor rutineopgaver fylder en del, men hvor din evne til at automatisere og simplificere arbejdsgange kommer i spil. 
  • Du har ledelseserfaring og modet til at præsentere løsninger på udfordringer samt en ambition om at optimere og effektivisere arbejdsgange
  • Du har et kommercielt mindset og en solid forretningsforståelse, hvor du tør stille de nysgerrige og kritiske spørgsmål, der udfordrer vanetænkning og status quo


Hos os får du ...
B42 har en flad organisationsstruktur, hvor du selv vil få mulighed for at tage ansvar og 
præge dine arbejdsopgaver. Vi lægger stor vægt på din trivsel både socialt og fagligt, og vi mener, at dine kolleger spiller en vigtig rolle i at støtte dig. Det er nemlig vigtigt for os, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så du skal have det godt med at arbejde i et uformelt miljø, hvor humor og godt kollegaskab fylder i hverdagen.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer per uge, aflønnet efter kvalifikationer og overenskomst. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi er en almen boligforening, der administrerer 49 almene boligafdelinger med ca. 2.200 lejemål. I administrationen vil du møde 25 engagerede kolleger, der sammen med vores 30 håndværkere gør alt, hvad de kan for at administrere og servicere vores lejere.

Vi står midt i en fornyelses- og forandringsproces med fokus på kvalitet- og kundeservice i alles daglige arbejde. Det betyder at vi oplever nytænkning af opgaver, forandringer i dagligdagen og til tider 
travlhed, når vi både skal passe den daglige drift og tænke nyt – samtidigt.

Søg jobbet
Send din ansøgning med oplysning om personlige data, tidligere beskæftigelse og uddannelse bedes fremsendt os på mail til job@b42.dk, Mrk. “Økonomichef.” 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør Lars B. Riemann på tlf.:73 42 30 97.

Vi indkalder løbende kandidater til samtaler og stopper rekrutteringen, når rette kandidat er fundet.
Stillingen tiltrædes efter aftale, men gerne hurtigst muligt.